Alt om Beautylight – bliv klogere på vores makeup-lamper

Er du blevet mere nysgerrig på, hvad Beautylight egentlig er? Så kan du læse med her. I dette blogindlæg fortæller vi nemlig, hvordan det hele startede, og hvordan det sidenhen er blevet videreudviklet og færdiggjort til det produkt, du kender i dag – nemlig de to ikoniske makeup lamper med en solid, sleek fod og en firkantet, lyspanel med naturligt, klart lys.

Derudover kommer dette blogindlæg også til at handle om, hvordan Beautylight-makeup-lamper adskiller sig fra andre makeup-lamper på det danske marked, og hvad der gør Beautylight helt særlige. Uden at prale er der nemlig en ting, der gør Beautylight helt unikke – og som også vil tage din makeup til ’the next level’!

 

Hvordan det hele startede

Det hele startede tilbage i midten af 2000’erne, hvor Søren Ree, stifteren af Beautylight, fik ideen til at skabe lamper, der kunne efterligne naturligt dagslys. Igennem en periode havde Søren nemlig været ramt af udbrændthed, og i den forbindelse fik han medicin. Der var dog et enkelt men – medicinen skulle virke i forbindelse med, at han også fik mere dagslys.

 

Da det ikke altid var muligt for ham at få nok naturligt dagslys, begyndte han at eksperimentere med lamper, der kunne efterligne det i stedet for. På den måde var det muligt for ham at få den korrekte mængde dagslys, selvom han var bundet til skrivebordet – og det var her, at Søren begyndte at få øjnene op for særligt blå lysdioder – et lys, der også indgår i de hvide lysdioder, der bliver brugt i fremstillingen af Beautylight. De blå lysdioder vender vi tilbage til senere, de er nemlig helt specielle og hele tanken bag Beautylight.

Startede som skrivebordslamper

Lidt efter lidt voksede ideen sig større, og allerede i midten af 2010’erne kunne Søren fremvise en prototype på en Beautylight-lampe, som han selv havde udviklet. Hensigten med Beautylight var i starten, at de skulle blive brugt som skrivebordslamper, der kunne skabe et naturligt og behageligt arbejdslys.

Senere hen er Beautylight blevet til det, som vi kender det i dag – nemlig makeup-lamper – da flere og flere makeupartister personligt henvendte sig til Søren og fortalte, at lamperne gav dem det perfekte lys til at lægge makeup på deres klienter og modeller. Sidenhen er lamperne med det klare hvide lys blevet en uundværlig genstand for det perfekte makeupbord.

Men hvad gør makeup-lamperne fra Beautylight så specielle og unikke i forhold til andre makeup-lamper på markedet?

 

Hvordan adskiller Beautylight sig fra andre makeup-lamper?

Beautylight skiller sig ud fra mange andre makeup-lamper på markedet. Den allerstørste grund til det er, at de giver en klar og kold belysning i modsætning til mange andre makeup-lamper, der giver en gullig og rødlig, varm belysning.

Læg en sikker makeup med hvid, klar belysning

Den blå belysning giver dig de optimale muligheder for at lægge en perfekt makeup – hvad enten du er professionel eller ej. Da den blå belysning fra Beautylight efterligner naturligt dagslys og ikke bliver forstyrret af omgivelsernes oprindelige belysning, giver den dig mulighed for at farvematche din makeup perfekt gang på gang.

 

Med en klar, hvid belysning fra dine makeup-lamper er du også sikker på, at du lægger en makeup, der altid ser flot ud, hvad enten du er indenfor eller udenfor. Makeup-lamper med et gulligt, varmt lys kan derimod godt ’forvrænge’ farvebilledet, og du kan derfor komme uheldigt afsted med en makeup, der ikke matcher din hudtone, og som ser unaturlig og tung ud i dagslys.

Hvad kan du forvente af Beautylight?

Når du benytter dig af makeup-lamperne fra Beautylight, kan du forvente en klar belysning, der er tro mod det naturlige dagslys. Hvad end du er professionel makeupartist eller privat person, der ønsker at højne niveauet af din makeup, så giver Beautylight dig muligheden for netop dette.

Et korrekt farvematch og en let, lækker makeup

Med Beautylight er du nemlig sikker på altid at komme ud ad døren med det rigtige farvematch eller sørge for, at dine modeller til dine photoshoots får påført de helt rigtige nuancer, der passer til deres hudtone med mere. På den måde kan du også vise dit arbejde som makeupartist frem under de bedste forudsætninger.

Ensartet belysning og flot design

Når du køber Beautylight, får du to lamper, der giver dig et ensartet lys, der ikke kaster mørke skygger på dit ansigt. Det betyder, at hele dit ansigt er belyst, når du skal lægge makeup, og du får derfor et klart overblik.

Til sidst er lamperne designet i et smukt og tidløst design og vil med sikkerhed pynte på de fleste badeværelser og makeup-borde. Desuden er designet i Beautylight-lamperne meget brugervenlige, og du kan med lethed skrue op og ned for lysstyrken via touch alt efter, hvad der passer dig.

Men hvad kan det klare, hvide lys ellers – og hvorfor har vi netop valgt at bruge hvide lysdioder med et højt indhold af blåt lys i vores makeup-lamper?

 

Det specielle ved blåligt lys

Du har med sikkerhed hørt, at det blålige lys, der kommer fra din mobil og din computerskærm, er dårligt for dig – især hvis du får for meget af det, lige inden du skal sove. Det er der en helt bestemt grund til.

Blåt lys reducerer dit sovehormon

Det blå lys, der bliver brugt i både din mobil- og computerskærm og vores Beautylight-lamper, stimulerer nemlig din koglekirtel gennem dine synsbaner i øjnene. Koglekirtlen er en lille kirtel, der er formet som en grankogle – deraf navnet – og sidder på den forreste del af hjernestammens overside. Denne kirtel danner hormonet melatonin, et hormon, der har stor betydning for din døgnrytme. Når melatonin dannes i kroppen, sker det bedst i mørke, og derfor har blåt lys også en negativ påvirkning på dit melatonin-niveau i kroppen, da det efterligner naturligt dagslys.

 

Den blå bestanddel af det hvide lys, stimulerer altså din koglekirtel inden i hjernen, og er med til at reducere produktionen af melatonin – dit såkaldte sovehormon. Derfor kan blåt lys være med til at gøre dig mindre træt, især hvis du udsætter dig selv for det om natten eller i de sene aftentimer, og derfor bliver det ofte omtalt negativt. Men der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Blåt lys sætter skub i din energi

Blåt lys er rigtig godt at bruge i dagtimerne. Blåt lys hjælper nemlig både din hjerne og din krop med at vågne og sætter dermed også skub i din energi. Derfor giver det blå lys i Beautylight-lamperne dig ikke blot de perfekte rammer for at lægge en flot makeup, men giver dig også det mest optimale arbejdslys, der er sundt for dine øjne, samt et ekstra skud energi, når du lægger din makeup i de tidlige morgentimer inden dagens gøremål.

 

Det blå lys, der bliver brugt i makeup-lamperne fra Beautylight, giver dig derfor både de perfekte forudsætninger for et godt arbejdslys samt stimulerer din koglekirtel, reducerer produktionen af melatonin og giver dig mere energi i hverdagen. Dog vil vi gerne understrege, at selvom det blå lys efterligner naturligt dagslys, så kan du ikke få D-vitamin i kroppen ved at benytte dig af makeup-lamperne fra Beautylight.

Historien kort fortalt

Kort fortalt er Beautylight en ny virksomhed, der startede i efteråret 2020. Egentlig var det slet ikke tiltænkt, at lamperne fra Beautylight skulle være makeup-lamper, men efter kæmpe ros fra forskellige makeupartister, begyndte vi at se muligheden på markedet for en makeup-lampe, der gav et klar og naturligt lys.

Beautylight skiller sig nemlig ud fra makeup-lamper med brugen af blåligt lys – de fleste på markedet lige nu benytter sig nemlig af et gult lys, der ikke gengiver korrekte farvematches og nuancer. Vil du derfor lægge den makeup, der gør sig godt i alle slags belysninger, er klart, hvidt lys med en høj bestanddel af blåt lys vejen frem.

Makeup-lamperne fra Beautylight giver dig således altid gode muligheder for at lægge en makeup, der matcher, og som ser naturlig og let ud.